Røntgenvæg
Hos Tømrerfirmaet Favrskov har vi stor erfaring og ekspertise indenfor installation af projekter med røntgenvæg. Vores leverandører Knauf, Fermacell og Grypoc leverer de bedste produkter på markedet, for at sikre færdige resultater af høj kvalitet. Endvidere kan vi forsikre dig at samtlige af vores projekter lever op til de krav sundhedsstyrelsen sætter til projekter der indeholder montering af røntgenvæg.
Når vi installerer en røntgenvæg, anvender vi 2 forskellige løsninger, specialdesignede gipsplader med bariumsulfat. Bariumsulfat absorberer røntgenstrålerne og er et naturligt mineral. Det bruges også i kontrastmiddel. Eller montering af bly imellem gipslagene
Fordelene ved en røntgenvæg fra Tømrerfirmaet Favrskov
Der er mange fordele ved de materialer vi bruger til projekter med røntgenvægge. Fordelene omfatter blandt andet:
Det er en miljøvenlig løsning. Grundet brugen af mineralet bariumsulfat, er denne type røntgenvæg miljøvenlig og gavner derfor også arbejdsmiljøet. Gipspladerne er ufarlige og dem der installerer dem, eller arbejder omkring dem til daglig, udsættes ikke for påvirkning. De er bedre for miljøet end plader af beton og teglsten. Det belaster heller ikke miljøet ved bortskaffelse.
Installationsvenligt og tørt. I kraft af vægt og flytbarhed, er en røntgenvæg en fleksibel konstruktion. Det er derfor også nemt for os at forestå en effektiv installation for jer. Desuden er opbygning og montering af en røntgenvæg et tørt byggeri. For at sikre at afskærmningen er optimal, anvender vi x-ray spartelmasse. Ved at lukke alle sprækker med dette, højnes kvaliteten.
Let og enkelt design. Gipsplader er nemmere at montere og lettere at tilpasse end blyplader, teglsten og beton. De er desuden nemmere at overfladebehandle og vedligeholde. Fordi de er nemmere og lettere at håndtere, kan pladerne også flyttes rundt, såfremt en afdeling skal flyttes. Endvidere forbedrer de rumklang og akustik.
Afskærmning. Tykkelsen af gipsplader med bariumsulfat er blot 25 millimeter. Vægge af armeret beton er 110 millimeter og vægge af teglsten er 140 millimeter. Det betyder dog ikke at afskærmningen er dårligere. Gipspladerne kan afskærme 100%. I nogle specialtilfælde med særlig stærk stråling, kan det være nødvendigt at montere en tynd blyplade. Dette afhænger af den specifikke opgave.
Anvendelsesområder. En strålevæg kan anvendes i mange henseende. Det indbefatter blandt andet hos sygehuse, kiropraktorklinikker, tandlæger, skoletandplejer og dyrlæger. Gipspladerne kan anvendes både til væg, gulv og loft. De anvendes hovedsageligt til vægge – vi kan dog sagtens udføre specialopgave til gulve og lofter, såfremt det er det I ønsker.
Lad os varetage dit røntgenvægsprojekt
Vi tilbyder rådgivning og et uforpligtende tilbud på at varetage projektet. Hvad end det er som fagentreprenør, hovedentreprenør eller totalentreprenør kan vi varetage opgaven. Desuden kan vi, i kraft af vores mere end 25 års erfaring, påtage os en hvilken som helst specialopgave.
Du kan kontakte os via telefon eller på mail. Mark kan træffes på 51 25 26 53 og Chris på 28 30 57 86. Hvis du foretrækker mail, kan du skrive til os på post@tf-favrskov.dk. Vi ser frem til at varetage jeres projekt!